9 - Litteratur, kunst og æstetik i Islam

 

Danske muslimer skal turde drømme stort og tænke vildt om andet end penge og karriere. Vi har brug for i langt højere grad at tage musikken, litteraturen, historierne, poesien, kunsten og skønheden til os som tidligere generationer af muslimer. Kunst kan ramme vores hjerter, give liv til vores drømme, få os til at føle os genkendt som hele mennesker, og nedbryde grænserne mellem os. Hverken naturvidenskab, religiøs viden eller penge er nok til at danne et menneske i balance.

Novelle: "grå og sorte nuancer"

Hawra er klassens flittige pige. Hun passer sine ting, laver altid sin lektier, kommer direkte hjem fra skole, som hendes mor har sagt hun skal. Når folk spørger hende hvad hun ville være når hun bliver stor svarer hun sommetider tandlæge, andre gange jurist eller bio-analytiker. Det er det hendes forældre drømmer om på hendes vegne, det har hun gennemskuet selvom hun stadig er ret ung. Det er nemmere at svare som de gerne vil. Desuden ved hun ikke rigtig hvad hun egentlig gerne selv vil, og endnu mindre hvad, der kan lade sig gøre og hvad man kan blive. Hun elsker at tegne og male, elsker farver, billeder, kunst og film. Hun er god til matematik og stort set alle andre fag i skolen og hun får ros af både sine lærere og forældre. Men det er når hun tegner, efter at lektierne er lavet selvfølgelig, at hun er mest glad og føler sig allermest hjemme i sig selv. 

I gymnasiet ligger Hawra i toppen af klassen og ender med et karaktergennemsnit, der giver hende frit valg på alle uddannelses-hylder. Hun vælger medicinstudiet og hendes forældre er henrykte over at de kommer til at have en læge som datter. Hawra klarer studiet fint, tager den ene eksamen efter den anden. Men som årene går bliver hun mere og mere trist. Hun har den mest eftertragtede uddannelse og klarer sig godt, hendes forældre er tilfredse og stolte, og hendes veninder beundrer hendes evner og succes. Men der er ikke længere tid til at tegne og male og hun føler sin livsgnist forsvinde dag for dag indtil hun til sidst går nærmest helt i stå. Hun får svært ved at stå op om morgenen, kommer ikke til timerne og har ikke lyst til noget som helst. Hawra bliver sygemeldt med depression. En dag inviterer Hawras veninde hende med i biografen for at se en film om Van Gogh. Mørket falder på over salen. Allerede fem minutter inde i filmen begynder hun at græde og det varer nærmest til filmen er slut. Hun føler at hun er i live for første gang i lang tid og indser hvad det er, der har malet hele hendes liv i grå og sorte nuancer. Hawra dropper ud af medicinstudiet, til sine forældres store skuffelse, og går i stedet gang med at forberede sig til at søge optagelse på kunstakademiet. Lykken og glæden ved livet er endelig vendt tilbage.