4 - Muslimer og identitet

 

Muslimer er verdensborgere og Islam anerkender kulturel pluralisme og hylder folkeslagenes særegne skikke og forskelle. Islamisk kultur er enestående mangfoldig i verden og historien. At være eller blive dansk er ikke ensbetydende med et brud med kulturelle rødder. Tværtimod er kendskab til og følelsen af anerkendelse af kulturelle rødder et værn mod rodløshed, fremmedgørelse og identitetstab.  

 

Novelle: "Bøgetræerne"

Safia har kørt strækningen mellem Helsingør og København et utal af gange, kigget i beundring mod horisonten og drømt sig væk i det mesterværk af farver og skyer som Skaberen udfolder lige for øjnene af hende. Hun kører ind til siden på en rasteplads. Solen er ved at gå ned, alting dufter af tidlig dansk sommeraften og fuglene samles i træerne omkring hende. Hun lukker øjnene og suger det hele ind i et dybt åndedrag. Safia er 39 år gammel og har boet i Danmark siden hun kom hertil med sine forældre som 11-årig. Hun har kun ganske få minder fra Libanon fra før hun kom hertil, men hun har besøgt landet flere gange igennem sin opvækst efter at krigen er slut. Bedsteforældrenes hus i Beirut, maden og teen, sommerferierne blandt fætre og kusiner og onkler og tanter, følelsen af at blive budt velkommen hjem og samtidig opfattet som en gæst eller en fremmed. Safia elsker arabisk, hendes modersmål og koranens sprog. Hun snakker stadig arabisk med sine forældre og sommetider med sin søskende, selvom de alle er bedre til dansk end arabisk. Men hun føler sig mest tryg og hjemme i Helsingør, under bøgetræerne og lærkernes sang, når hun går tur langs vandet ved Strandvejen eller på nordkysten. Nogle gange går hun hele vejen ud til Hornbæk alene. Så bliver hun helt afslappet og får styr på sine tanker. Hendes minder er fra Danmark, hendes familieliv, hendes skolegang og uddannelse, hendes arbejde som læringskonsulent i folkeskolen, hendes ægteskab, hendes tre fødsler, hendes tætteste venskaber og relationer. Det hele har udspillet sig under denne himmel. Safia åbner øjnene igen. En gråspurv har sat sig på bordet ved siden af hende og napper løs af resterne af den falafel-sandwich hun var i gang med at spise. Hun betragter spurven uden at røre sig, tænker over hvordan Allah sørger for selv de mindste væsener i skabelsen. Alhamdulillah - al tak og lovprisning tilkommer Gud - siger hun stille frem for sig, mens hun tænker på de mange velsignelser i sit liv i Danmark og i verden.

Koranvers:

 

I mennesker! Frygt jeres Herre, som skabte jer af ét væsen, af dette skabte dets mage, og fra disse to lod mange mænd og kvinder udbrede sig! Frygt Gud, i hvis navn I beder hinanden om noget, og blodsslægtskabet! Gud vogter over jer. (4:1)

 

I mennesker! Vi skabte jer af mand og kvinde, og Vi gjorde jer til folkeslag og stammer, så I kunne lære hinanden at kende. Den fornemste af jer er i Guds øjne den af jer, der er mest gudfrygtig. Gud er vidende og indsigtsfuld. (49:13)