39 - Muslimsk beklædning

 

Muslimsk beklædning er under pres - især kvinders tørklæder - selvom det mange steder i dag er blevet en del af dansk kultur. Muslimer skal stå sammen om retten til at gå klædt som man ønsker i Danmark, hvad enten man er muslim eller ej. Ingen skal tvinges til at gå klædt på måder, der er imod deres vilje, samvittighed og overbevisning.  

 

Novelle: "fravalgt"

Alia husker stadig den dag for 15 år siden, da hun bestemte sig for at tage tørklæde på. Hun var 13 år dengang og følte at som en rigtig muslimsk kvinde, der havde fået sin menstruation, burde hun have tørklæde på. Hendes mor strålede af glæde og stolthed, da hun trådte ind i stuen med sit tørklæde på, mens hendes far var mindre begejstret. Sådan er det altid derhjemme, hendes mor og far er tit uenige om islam. Alia havde sit tørklæde på hele vejen igennem de sidste år af folkeskolen, i tre år i gymnasiet, og i løbet af de syv år det tog hende at færdiggøre jura-studiet på universitetet. 

Jo mere hun begyndte at nærme sig slutningen på sin studietid, jo mere begyndte hun at tænke på sine muligheder for at finde arbejde bagefter. Ville hendes tøjstil, tørklædet, være en forhindring for hendes muligheder? Der gik mange historier om muslimske piger og kvinder, der følte sig fravalgt på arbejdsmarkedet pga tørklædet. Der var også flere i hendes omgangskreds, kvinder, der ellers var meget praktiserende, der havde valgt at smide tørklædet. 

Alia begyndte at overveje, om tørklædet virkelig var det rigtige i dagens Danmark, om Allah virkelig ville pålægge muslimske kvinder konstant at være under kritik og pres fra samfundet og omverdenen. Var det ikke meningen at tørklædet skulle være en beskyttelse? Nu føltes det mere som en kilde til indre uro og usikkerhed, hetz endda sommetider. Alia blev mere og mere fortvivlet over sin situation, over sine muligheder og valg, over sin religion. Hun følte sig skizofren: på den ene side havde hun lyst til at bære sit tørklæde med stolthed, på den anden side var hun træt af kampene, blikkene, frygten for ikke at kunne finde arbejde. Efter lange overvejelser bestemte hun sig for at tage tørklædet af som 28-årig. Det var pludselig en helt anden verden at gå på gaden, andre blikke og attituder hun mødte. Pludselig var det nemmere at være anonym i København. Hun var stadig usikker på sit valg, følte sig konstant splittet. I godt en måned gik hun uden tørklæde og prøvede at vænne sig til det. Men en dag brød hun ud i gråd midt i bønnen. Inderst inde føltes det forkert ikke at have tørklæde på. Dagen efter iførte Alia sig igen sit tørklæde.

 

Koranvers:

Sig til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring. De må kun fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre, deres sønner og deres ægtemænds sønner, deres brødre og deres brødres og søstres sønner, deres kvinder, deres slavinder, mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intet ved om kvinders private kropsdele…’ (24:31)

 

Sig til de troende mænd, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn. Det er mere retfærdigt for dem. Gud er fuldt vidende om, hvad de laver. (24:30)