20 - Islams Verdensbillede
Islams verdensbillede og kosmologi er grundet i åbenbaringen. Igennem den afdækker Gud sandheden om sig selv og de store eksistentielle spørgsmål om mening, menneske, liv, død og efterliv. Verden forgår, men det er her mennesket er skabt til at være og til at leve i spændingsfeltet mellem det jordiske og det evige.
Novelle: "duften af muld".
Nadeem og Pernille stirrer på Benjamin, deres eneste barn, der ligger i hospitals-sengen. Tårerne løber endeløst og tavst. I månedsvis har deres liv været et rend ud og ind af hospitalet, på grund af kræften, der har angrebet Benjamins knogler. Nu er det slut. Benjamin er gået bort. De er barnløse igen.
Nadeem kommer ud i en alvorlig livskrise. Det gør de begge. Deres ægteskab falder gradvist fra hinanden i løbet af et hektisk år, hvor de glider helt fra hinanden. Nadeem mister sit ellers stabile job, og falder ned i en årelang depression præget af selvmordstanker, skam og indre mørke.
En dag møder han tilfældigt Omar, en barndomsven fra skolen, i ventesalen hos lægen. De to genfundne venner begynder at gå lange ture i skoven og langs havet, hvor de har endeløse eksistentielle samtaler om Guds eksistens, meningen med livet, og livets lidelser og prøvelser. Omar er god at snakke med og god til at lytte. Nadeem får for første gang rigtig sat ord på tabet af Benjamin og sin nedtur i livet. De snakker også om religion. For første gang i sit liv stifter Nadeem rigtig bekendtskab med Islam, som kun har været en perifer del af hans tidligere liv. Selvom hans familie har muslimsk baggrund, har islam aldrig spillet en stor rolle i deres liv. Det eneste han kan huske de har holdt fast i, er ikke at spise svinekød.
En sommerdag på græsset i skoven, mens sommerfugle og bier svæver om ørerne på dem, lærer Omar Nadeem, hvordan man beder. Med panden mod jorden, og midt i duften af muld og sommer, oplever Nadeem for første gang sit hjerte åbne sig for Allah. Det føles naturligt og fredfyldt, og Nadeem har lyst til, at bønnen skal vare ved. Han begynder at bede for sig selv, fortæller Allah om sine tanker, sine eksistentielle smerter og forvirring, sit tab og den vrede, han bærer på efter tabet af sit barn og sit forliste ægteskab.
Stille og roligt ændres Nadeems perspektiv på sig selv, på livet, og på døden. Da Omar inviterer ham med på hajj, den muslimske pilgrimsfærd, kommer han ud på sit livs rejse. I Medina, tæt ved profetens grav, oplever Nadeem en indre balance og lykke ved livet, som han aldrig havde drømt om kunne eksistere. Gradvist giver han slip på depressionen og vreden, og vender tilbage til livet.
Koranvers:
Har ikke den, der skabte himlene og jorden, magt til at skabe nogle magen til dem? Jo, sandelig! Han er Den Skabende og Den Vidende. (36:81)
Han er Gud; Skaberen; Ophavsmanden; Formgiveren. Ham tilkommer de skønneste navne. Alt i himlene og på jorden lovpriser Ham. Han er Den Mægtige og Den Vise. (59:24)