11 - Islam og Køn
Allah har skabt menneskeheden af én sjæl, som kvinder og mænd, ligeværdige og samtidig forskellige. Kønnene fuldender og komplementerer hinanden, biologisk såvel som psykisk. Undertrykkelse på grund af køn hører ikke hjemme i islam. Muslimer skal gøre op med kulturelle normer, der fratager kvinder muligheden for aktiv samfundsdeltagelse. Samtidig skal vi gøre op med alt for snævre og begrænsende kønsroller både vedrørende kvinder og mænd, piger og drenge.
Novelle: "hendes pligt"
Ayse ligger med ansigtet ned i puden og græder, som hun har gjort det så mange gange før. Smerten fra Emirs knytnæver svider stadig i hendes ribben, og hendes kæbe er hævet og øm. Men det er smerten i hendes indre, i hjertet og sindet, der er værst. De har været gift i 19 år, og hun har født tre døtre.
Hun kan høre Emir råbe uden for værelset, som hun har låst sig inde på. Han kaster med tingene i stuen. Hun kan høre deres 16-årige datter græde. Ayse kan ikke huske nogensinde at have elsket Emir. Siden han slog hende første gang, allerede et par år efter de blev gift, har samlivet været en sur pligt og sommetider et mareridt. Det er blevet værre, efter at han har mistet sit job. Han er begyndt at drikke næsten hver dag. Han tøffer enten rastløs og nedtrykt rundt i hjemmet, eller er ude i byen et sted, som ingen rigtig ved hvor er. Han bliver hurtigt jaloux og vil ikke have, at hun og pigerne går ud. Selv hendes arbejde som sygeplejerske, som bibringer familiens eneste rigtige indkomst, er han skeptisk over for.
Ayses forældre siger, at hun skal være tålmodig med sin mand. At livet kan være svært, og at hun skal gøre, hvad hun kan for beskytte familien mod opløsning og skam. Hun ved, at Emir har det svært, at han er skuffet over sig selv og sit liv, og hun føler, at det er hendes pligt at bære over med ham.
Ayse hører datterens skrig udenfor, da han slår hende også. Hun kan ikke klare mere. Ét er, at han slår hende, hun kan tage slagene og smerten på sin egen krop. Men børnene er noget andet. Det gør mere ondt på hende, når han slår dem, end når han slår hende. Da stilheden endelig er faldet på, lister hun sig ud i huset. Hun takker stilfærdigt Gud for at hans sko ikke står i entreen. Bilen er også væk, kan hun se ud af vinduet. Hun pakker en taske med tøj til sig selv og pigerne, henter dem på deres værelser, og siger, at de skal komme med det samme. De skal kun tage de allermest nødvendige ting med sig. Hun har fået et telefonnummer og en adresse til et kvindekrisecenter. De sidder i bussen tæt ind til hinanden, ingen af dem siger noget. Denne gang skal det være helt slut.
Koranvers:
I mennesker! Frygt jeres Herre, som skabte jer af ét væsen, af dette skabte dets mage, og fra disse to lod mange mænd og kvinder udbrede sig! Frygt Gud, i hvis navn I beder hinanden om noget, og blodsslægtskabet! Gud vogter over jer. (4:1)
De troende mænd og kvinder er hinandens beskyttere. De påbyder det rette og forbyder det forkastelige; de holder bøn og giver almisse; de adlyder Gud og Hans udsending. Dem vil Gud forbarme sig over. Gud er mægtig og vis. (9:71)