10 - Muslimer og reformation 

 

Ægte forandring begynder med en reformation af hjertets og sindets tilstand. Muslimernes kriser skyldes i høj grad vores kollektive spirituelle og intellektuelle tilstand. Vi kan ikke nøjes med at skyde skylden for vores problemer på andre. De religiøse læringsmiljøer, friskolerne og moskeerne skal gå i front, således at rationalitet, selvkritisk refleksion, moralsk forædling og spiritualitet kommer i højsædet i dansk-islamisk identitet og mentalitet. 

Novelle: "hyggegruppe"

 

Yara er 21 år og bor i forstad til København. Hendes familie har gennem hendes opvækst aldrig været særlig religiøs. Som barn kan huske eid, hvor de fik penge af familiemedlemmer og venner, der kom på besøg. Men hun mindes ikke, at hendes forældre har fastet i Ramadan, andet end måske et par dage i begyndelsen af måneden. 

I løbet af gymnasietiden og de sene teenageår har Yara imidlertid oplevet en personlig spirituel vækkelse. Hun forsøger efter bedste evne at bede sine fem daglige bønner. Hun er også begyndt at læse koranen, i en dansk oversættelse, fordi hun ikke har lært at læse arabisk som barn. Hun er begyndt at gå med tørklæde og islamisk tøj, og bruger meget af sin fritid sammen med ligesindede muslimske veninder. 

Yara er blevet en del af en gruppe omkring en københavnsk moske, hvor hun deltager i arabisk og islam-undervisning og andre sociale aktiviteter. De har en hyggegruppe for unge kvinder, hvor de laver mad og spiser sammen en gang om ugen. Selvom Yara er glad for fællesskabet og sine nye venner, oplever hun, at der er en slags foragt for det omgivende samfund, som tager til efterhånden som hun bliver mere og mere involveret i gruppen. Hun bryder sig ikke om den måde ikke-muslimer og ikke-praktiserende muslimer omtales som dårlige og umoralske mennesker, mennesker, der er formørkede og vildfarne. Sommetider føler hun, at de nedladende ord blandt andet rammer hendes egen familie, og at hendes forældre ville blive både kede af det og fornærmede, hvis de hørte, at de blev omtalt i disse termer blandt andre muslimer. Selvom de ikke er meget praktiserende, er de ikke i tvivl om, at de er troende muslimer. 

Yara opdager desuden, at der er magtkampe og intern splid i moskeen. I kvindegruppen og i møderne i bestyrelsen, som hun hører om, foregår der både bagtalelse og klikedannelse. Hun har svært ved at forene disse ting med den islam, hun godt kan lide, og endda med den moral og god opførsel, hun har lært hjemmefra som muslimsk. Hun bryder sig heller ikke om den måde, flere af hendes veninder i moskeen omtaler det omgivende samfund som truende, korrupt og moralsk forkasteligt. 

Yara oplever mere og mere moskeen som en slags sekt, og hun synes der mangler selvkritik, åbenhed og ægte spiritualitet. Hun forsøger at snakke med nogle af de andre i gruppen om det, men da det ikke ændrer sig, holder hun gradvist op med at komme i moskeen. 

 

Koranvers:

Han har ledsagere foran sig og bagved sig, som på Guds befaling vogter over ham. Gud ændrer ikke noget i folk, førend de ændrer, hvad der er i dem selv. Når Gud ønsker noget ondt for et folk, kan det ikke afvendes. Ud over Ham har de ingen, som er nær. (13:11)

 

         Befaler I, når I læser op af Skriften, andre at være fromme, men glemmer jer selv? Vil I ikke komme til fornuft? (2:44)