1 - Islam og Demokrati
Folkestyret udfolder sig på vidt forskellige niveauer af samfundet. Uden borgerens oprigtige engagement falder samfundet fra hinanden. Danske muslimer skal bidrage til folkestyret på alle niveauer og på lige fod med alle andre og bør søge større deltagelse i det partipolitiske system. Dette vil øge sammenhængskraften og tilliden i den bredere danske befolkning og være med til at udvikle samfundet i en endnu mere frugtbar retning.
Novelle: "Fodbold, kaffe og Kalifat"
​
33-årige Ali er født og opvokset på Vestegnen og har siden barndommen elsket fodbold. Nu hvor han er blevet voksen og far til tre drenge, er han blevet aktiv i den lokale fodboldklub, som frivillig træner for sin ældste søns hold. Han er stolt over sin indsats for børn og unge, og over at gøre en forskel for drengene via det lokale foreningsliv. Han siger ofte, at han ville ønske, at der havde været en voksen som ham selv, da han var barn.
Siden sin ungdom har Ali været med i Hizb-ut-Tahrir, og kommer jævnligt til deres politiske møder. En stor del af hans sociale relationer og venskaber udspiller sig omkring organisationen.
En dag til en blæsende efterårs-kamp mod ærkefjenderne fra en naboby falder Ali i snak med Hassan, en forælder til en af drengene på holdet. Hassan er medlem af Socialdemokratiet og modstander af Hizb-ut-Tahrirs opfattelse af demokrati. Han mener, at det er hyklerisk at nyde godt af de muligheder og rettigheder grundloven og demokratiet giver, og samtidig arbejde på at underminere det. Muslimer skal være stolte fuldblods-danskere, siger Hassan, mens de kigger på drengenes kamp. Samfundsdeltagelse og demokrati, understreger han, er nøglen til bedre forhold for muslimer i Danmark. Ali bliver provokeret af Hassans holdninger. Han føler, at han sælger ud af sin islamiske identitet for at behage danskerne. Ali gentager parti-parolerne om, at demokrati er forbudt i Islam, og at det alene er Allah, der har magt til at lovgive. Allah har sendt sin lovgivning, for at menneskeheden skal følge den. At gøre mennesket til lovgiver, som i demokrati, er lig med at gå imod Allah.
Men Hassan bliver ikke overbevist. Over den ene kop kaffe efter den anden, mål efter mål, bliver han ved med at sige, at det hele ikke er så sort og hvidt, og at demokrati er tilladt ifølge mange anerkendte islamiske lærde. De ender med at være enige om, at det ok at være uenige. Efterfølgende har Ali imidlertid svært ved at glemme diskussionen. Han begynder at overveje sine standpunkter og hvor hans grænser egentlig går. Kan han være muslim og samtidig fuldt ud demokratisk, muslim og samtidig fuldt ud dansk? Hvad vil det betyde for hans sociale liv og venskaber, hvis han bryder med Hizh-ut-Tahrir?
​
​
Koranvers:
​
der lytter til deres Herre og holder bøn; hvis sag kommer til rådslagning iblandt dem; der giver bort af det, som Vi forsørger dem med;(42:38)
Hvis en melding om noget trygt eller noget ængstende kommer til dem, spreder de den. Hvis de overlod den til Udsendingen og dem iblandt dem med myndighed, så ville de af dem, der kan uddrage betydningen deraf, få det at vide. (4:83)